Home

Om mig

Fridykning

Discipliner

Billeder

Videoer

Kontakt

Media

Links

Fridykning har eksisteret i næsten lige så længe som mennesket. I starten fridykkede man efter perler og mad. Nu er fridykning også blevet en konkurrencesport, hvor der konkurreres i mange forskellige discipliner.

Fridykning er en meget mentale krævende sport. Det handler primær om at finde den indre ro, få kontrol over sine tanker og lære sig selv at kende.

Udstyr
Fridykning er en sport som kan udøves helt uden udstyr. Alligevel er der meget forskelligt udstyr som man kan købe, noget mere relevant end andet.

Briller/maske
Det er typisk en god ide at bruge et par svømmebriller eller en maske. Afhængigt af hvad man selv finder mest behageligt.

Finner
Der findes rigtigt mange forskellige slags finner. Det mest bruge for tiden indenfor fridykning er en monofinne, som kan ses på billedet øverst til højre. En monofinne er meget effektiv, men også meget teknik krævende.

Halsvægt
En halsvægt er en vægt, der bruges til at neutralisere opdriften fra lungerne. Den placeres om halsen for at være så tæt på lungerne som muligt. På den måde er kroppen bedre afbalanceret.

Våddragt
I fridykning er en tynd dragt en fordel, på den måde minimeres opdrifsforskellen når man dykker dybt. For at sikre en god varme i dragten, er det nødvendig at få den målsyet. Disse målsyede dragter lavet af elastisk neopren, som giver stor bevægelsesfrihed.

Sikkerhed
I Fridykning er sikkerhed første prioritet. Det er absolut ikke en farlig sport, hvis man følger et par simple sikkerhedregler. Først og fremmest: "Dyk aldrig alene!" Derfor kan det anbefales at melde sig ind i en klub, her er fx Århus fridykker klub. Der findes også klubber på Sjælland.

Foto: Morten Bjørn Larsen

“Try to use your mind more and not your muscles”
Jaques Mayol

Teorien
Hvordan er det muligt at holde vejret så længe? Der er rigtigt mange forskellige ting der spiller ind, blandt andet er der dykkerrefleksen, som vi har tilfældes med havpattedyrene.

Dykkerrefleksen er en af kroppens naturlige forsvarsmekanismer imod at drukne. Hvis man holder vejret, vil man efter lidt tid mærke at mellemgulvet begynder at lave nogle "sammentrækninger". Det er et tegn på at dykkerrefleksen nu er trådt i kraft. Kroppen sænker pulsen for at spare på Ilten. Blodkarrene i musklerne trækker sig sammen, det sænker kroppens iltforbrug og koncentrerer ilten ved hjerte, lunger og hjerne, altså hvor ilten er vigtigst.

Hvis man svømmer imens man holder vejret begynder musklerne at arbejde anaerob (uden brug at ilt), hvilket kan mærkes ved at man syre til.

Dykkerrefleksen udløses primært af bl.a. et højt CO2 indholdet i blodet, og ikke på grund af et lavt iltindhold. Derfor er det ikke et tegn på, at man mangler ilt.
Dykkerrefelksen kan føles ubehagelig, idet kroppen regere med trækninger i mellemgulvet i et forsøg på at puste luft ud, så man igen kan begynde at trække vejret. Her gælder det om at bevare roen og slappe af.

Mange tror fejlagtigt at man kan holde vejret længere hvis man hyperventilerer. Det der sker, er at man udskiller meget CO2 fra blodet. Dykkerrefleksen begynder derfor senere, og derfor går der længere tid før kroppen begynder at spare på ilten. De fleste signaler kroppen udsender under et dyk er som følge af et højt CO2 indhold. Ved hyperventilering vil disse signaler komme senere og man kan derfor blive snydt til at tro man kan holde vejret længe end man har ilt til - Det er derfor farlig at hyperventiler.

"Freediving is about silence... the silence that comes from within..."
Jacques mayol